---
title: "Pressemeddelelse"
description: "Pressemeddelelse"
date: "2026-10-26"
created: "2026-10-26"
---

[Hjem](https://hammershoj-fjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://hammershoj-fjernvarme.dk/nyheder)

                [Pressemeddelelse](https://hammershoj-fjernvarme.dk/nyheder/pressemeddelelse)

# Pressemeddelelse

Energinet fremsender erstatningspåkrav

**Energinet har besluttet at sende erstatningspåkrav til Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a på baggrund af Konkurrencerådets afgørelse om brud på konkurrenceloven i forbindelse med handel på elmarkedet.**

Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a **** har modtaget et erstatningspåkrav fra Energinet. Baggrunden er, at Konkurrencerådet i oktober 2023 afgjorde, at Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a havde overtrådt konkurrenceloven ved at indgå en aftale med virksomheden Effekthandel, som ifølge Konkurrencerådet havde til formål at koordinere bud og priser på auktioner af elreserver.

Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a havde handlet ud fra, at deltagelse i markedet for elreserver gennem selskabet Effekthandel var lovlig. Effekthandel havde som dokumentation herfor fremlagt en advokatvurdering af modellen, der fastslog, at modellen ikke var i strid med konkurrenceloven. Ligeledes oplyste Effekthandel, at modellen havde været forelagt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a har taget afgørelsen fra Konkurrencerådet og den efterfølgende afgørelse i en række prøvesager ved Sø- og Handelsretten til efterretning.

Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a samarbejder nu med sin advokat – Advokatfirmaet Energi & Miljø – om at vurdere Energinets erstatningskrav, herunder om der foreligger bevis for, at følgen af overtrædelsen af konkurrenceloven var, at Energinet led et dokumenteret tab.

Hammershøj Fjernvarmeværk A.m.b.a vil i det videre forløb også se på, om et eventuelt erstatningskrav kan videreføres mod den advokat og det advokatfirma, som rådgav om lovligheden af Effekthandels model.
